Historien om Gammel Rye kirke

Sct. Sørens Kirke stammer tilbage fra 11-1200 tallet og har fungeret som kroningskirke, ligesom den var flittigt besøgt af pilgrimme der kom for at drikke af Sct. Sørens Kilde.

Følgende kan findes i en folder, som ligger i våbenhuset.

Kirkens bygningshistorie

Fremmede, der kommer til Rye og ser Sct. Sørens kirke, forundres over dens besynderlige udseende:
Det vældige langhus (betegnet med A på grundridset) og det fritliggende, langt nyere tårn ved kirkens østende (C) og de mellemliggende grønne volde (B), fundamenter af to nedbrudte korsarme. Klik på skitsen for at se den bedre.

Her er noget der kræver en forklaring.

Sct. Søren var iflg. sagnet en bondedreng, der løb fra "plov og bondehors". Han blev munk, senere præst og døde som biskop i Køln omkring år 400.
Eet tusind år senere "opdagede" man, at en kilde i Rye Sønderskov var helliggjort ved ham, og en valfart til kilden og kirken begyndte. Sct. Søren i Rye og Vor Frue i Karup blev midtpunkternerne i middelalderens åndsliv i Danmark

En lille romansk granitkirke (D) blev hurtig for lille, men efter lykkelig helbredelse ved kilden gav pilgrimme store gaver til kirken, og en ny, domkirkestor korskirke rejstes i 1400-tallet på den gamle granitkirkes plads. Det er langskibet af denne kirke, der står endnu.

Den nye kirke var 52 meter lang og 33 meter bred, bygget af munkesten i regelmæssigt munkeskifte med indermure af al og kvadresten.

Stræbepiller støttede de ret svage mure, der var gennembrudt af høje brede vinduer. To af disse piller ses endnu som hjørnepiller ved vestgavlen.

Kirken byggedes i 3 afsnit: det ældste fra tårnet til de 2 vestlige hvælvingesfag, men også denne kirke blev for lille, og man måtte da i en fart bygge de 2 vestligste hvælvingsfag til for at skaffe plads. Det er sikkert derfor, disse 2 fag ikke er så smukt udført som de øvrige. Til sidst byggedes tårnet. Endvidere har der været bygget kapeller, bl.a. ses fundamenterne og tilmuringen til et kapel mellem nordre langvæg og nordre korsarms vestvæg. Hvælvingerne er krydshvælv. Ribberne fortsætter helt til gulvet langs vægpillerne, der bærer de gjordbuer, der spænder over kirken, og helle pillebundtet sammenholdes af et kragbånd. Døre og vinduer har delvis endnu smukke gotiske buer, men er en del forstyrret af senere reparationer. Kirken bæres af en profileret sokkel (ses delvis i sydsiden), og rundt om den ældste del af kirken løber under tagudhænget en frise af glaserde teglsten i firkløvermønster.

Inventar

Inde i kirken strålede guld og helgenglans pilgrimmene i møde, men der er desværre intet tilbage af al den rigdom, der må have været i den katolske tid.
Kun et røgelseskar og et sengotisk krucifiks er bevaret. Hvor det øvrige er blevet af, kan man kun gætte på: en billdedstorm eller fremmede soldater, hvoraf de fleste, der hjemsøgte landet fra Christian den Fjerdes tid til 9. april 1940, har været i Rye. Af det nuværende inventar kan nævnes, at prædikestolen (renæssance) og altertavlen ("ørebruskbarok")) er af lokal oprindelse.
Røgelseskaret menes at stamme fra Øm Kloster.

Kirkens fornemste pryd er de 2 store ligsten, der er muret ind i korets vægge. I sydvæggen sidder en sten over den kendte biskop Svend i Århus - Absalons kampfælle. Indskriften fortæller, at han var Øm Klosters grundlægger. Han blev begravet foran højalteret i Øm klosterkirke (1191, stenen hugget o. år 1500). Stenen i nordvæggen er over den næstsidste abbed i Øm. Ved klostrets nedlæggelse i 1558 blev stenen ført til sognets kirke.

Forfald

Efter reformationens indførelse i 1536 ophørte valfarterne til kilden, og kirken blev alt for stor til det lille sogn med den spredte bebyggelse og den magre skarpsandede jord, hvorfor kirken forfaldt:
1660 faldt tårnet (vistnok med svenskernes hjælp),
1677 korsarmene, og endelig i
1697 blev de 3 østligste hvælvingsfag så brøstfældige, at man ikke turde bruge dem længere, og man rev dem da ned og opførte den nuværende østgavl, til dels af kvadre fra den ældste granitkirke.

De grønne volde markerer de gamle fundamenter.

Tårnet

I 1912 lod sognerådsformanden i Rye det nuværende tårn bygge i det oprindelige tårns skikkelse og på dets plads (tegnet af Hack Kampmann). Tårnuret stammer fra Fredriksborg Slotskirke.
Under tårnet ligger digteren Leopold Budde begravet. Han oprettede et børnehjem på Himmelbjerggården i 1897.

Kongevalget

Forskellige store begivenheder har fundet sted i kirken. Mest bekendt er vel kongevalget d. 4. juli 1534, hvor den jyske adel valgte Christian den 3. til Danmarks konge, det kongevalg som gav stødet til den katolske kirkes fald i Danmark. Nævnes bør også det store købstadsmøde, der holdtes i kirken i 1624.

Med disse få oplysninger må det overlades til den enkelte gennem selvsyn at komme til en forståelse af, hvad tiden og kunstnerne har villet med bygningsværket, thi i vore gamle kirkebygninger finder vi "spor af dem, der har bygget riget".

Derfor er de i egentligste forstand nationale mindesmærker.