Sognerejse
5 dages sognerejse til Eisleben, Eisenach, Erfurt og Wittenberg
Onsdag den 29. april til søndag den 3. maj 2009
Foråret 2009 byder på en 5-dages sognerejse, der fører os til Luthers fødeby Eisleben, videre til den smukke gamle by Eisenach, hvor Luther gik i skole og hvor en af Tysklands bedst bevarede middelalderborge (Wartburg) ligger.
Det var i Wartburg, at kurfyrsten en periode holdt Luther skjult, da paven havde lyst ham i band, og det var ligeledes her, at Luther oversatte Det Nye Testamente fra græsk til modersmål, så folk frit kunne læse og tolke ordene i stedet for udelukkende at være henvist til pavens udlægning af skriften.
Turen byder også på et besøg i den ældste by i Thüringen, Erfurt, der med sit gamle universitet var et af hovedsæderne for humanismen i Tyskland. Det var på universitetet i Erfurt, at Luther fi k sin uddannelse. I Erfurt besøger vi yderligere Augustinerklosteret, som fi k en afgørende betydning for Luther, bl.a. gennem den såkaldte tårnoplevelse, der satte hele det reformatoriske anliggende i gang. Erfurt ligger ved Gera-floden, og den er også i dag en stor og smuk by med kønne bygninger.
Fra Erfurt fortsætter rejsen mod Wittenberg. Her satte Luther den 31. oktober 1517 de 95 teser mod den katolskes afladspraksis op på slotskirkens dør, her brændte Luther pavens bulle, her levede, prædikede og arbejdede han som professor på universitetet.
Vi ser og hører historien om alle disse meget besøgte steder i Wittenberg, f.eks. Augustinerklosteret der husede Luther fra 1511 til hans død i 1546 og dannede rammen om et farverigt og banebrydende ægteskab mellem nonnen Kätharina von Bora og munken Luther.
Hjemturen bliver via Berlin.
Sognerejsen arrangeres i samarbejde med Unitas Rejser, Silkeborg.
Udførligt program med praktiske oplysninger findes fra sidst august
i våbenhuset, sognehuset eller det kan fås ved henvendelse
til sognepræst Henrik Lund, tlf. 86 89 80 37 / hlu@km.dk., alternativt
hos Unitas Rejser, tlf. 87 23 12 40.