Skip to Content

Referat 12. august 2009

1.

Godkendelse af referat fra sidste møde
 

Godkendt.

 

2.

Godkendelse af dagsorden.
 

Godkendt.

 

3.

Indgået post

 

a) Katrine Bruno Hansen meddeler i en mail den 1. juni menighedsrådet, at hun ønsker at trække sig som personalets repræsentant i menighedsrådet samt, at personalet giver afkald på stille med en anden repræsentant. Formanden har på menighedsrådets vegne besvaret henvendelsen og opfordret personalet til fremover at benytte sig af retten til at deltage med en repræsentant i MR-møderne.

Tages til efterretning.

b) Benedicte Thorseth har i en mail sendt den 6. juni 2009 til samtlige MR-medlemmer anmodet om skriftligt referat af det indledende budgetsamråd i Skanderborg provsti, der blev afholdt den 26. maj kl.19.00. Formanden har på menighedsrådets vegne besvaret henvendelsen og gjort opmærksom på, at det indledende budgetsamråd vedrører alle sogne i Skanderborg provsti samt, at den folkevalgte kasserer på det ordinære MR-møde vil redegøre for den del af budgetsamrådet, der vedrører Gl. Rye sogns økonomi.

Tages til efterretning.

c) provst Jette Marie Bundgaard Nielsen har i en mail til sognepræsten og formanden for MR kommenteret provstesynet i Gl. Rye sogn den 4. juni 2009. Provsten giver udtryk for, "at der nu er grundlag for en god ny begyndelse, hvor vi må tage nogle af de synsudsatte ting i etaper".

Tages til efterretning.

d) ansøgning fra Emil Ingemann om tilskud til højskoleophold.

MR kan ikke sponsorere højskoleophold.

d) ansøgning fra Emil Ingemann om tilskud til højskoleophold.

MR kan ikke sponsorere højskoleophold.

e) mail fra provstiet om offentligt orienterende møde om valg af stiftsråd 27. august kl. 17.00 i Storring konfirmandstue.

Repræsentanter fra MR deltager.

f) Der er afsluttende budgetsamråd for 2010 i Skanderborg provsti den 2. september kl. 19.00 i Galten sognegård.

Formand, kasserer og kirkeværge deltager.

g) Kunst og kulturgruppen i AOF ved Eva Jensen vil gerne holde ustilling i Sct. Sørens hus i perioden nov. dec. og januar.

Peter Jøhnk svarer Eva Jensen, at det er i orden.

h) MR fik ikke medhold i sin klage til Naturklagenævnet om placering af grusgrav ved Rodelundvej 7.

Til efterretning


4.

Formanden foreslår på baggrund af henvendelse og kritik fra altergængere, at man fremover benytter portvin som altervin.
 

Fremover benyttes portvin som altervin ved de almindelige gudstjenester. Men ved særlige gudstjenester kan der anvendes druesaft.

 

5.

Kassereren gennemgår den del af det indledende budgetsamråd den 26. maj i Skanderborg provsti, der har relevans for Gl. Rye sogn.

 

Til efterretning.

 

6.

Kirkeværgen gennemgår de godkendte fremtidige projekter fra provstesynet den 4. juni.

 

Der er indhentet tilbud på udvidelse af garage ved præstegården, låge og belægning. Kirkeværgen sender en indstilling til provstiet med de indhentede tilbud.

 

7.

Regnskabsføreren redegør for kirkekassens aktuelle økonomiske status.

 

Regnskabsføreren redegør for kirkekassens aktuelle økonomiske status. Kvartalsrapport er aflagt. Den holder sig inden for de fastlagte økonomiske rammer. Regnskabsføreren tilmelder os medielicens.

 

8.

Udskiftning af billederne i altertavlen med udgangspunkt i provstiets udmeldinger i sagen.

 

MR henvender sig til provstiet med henblik på udskiftning af billederne i altertavlen.
Den færøske maler Torbjørn Olsen kunne være et godt bud på at løse opgaven.

 

9.

Evaluering af gennemførte arrangementer.
 

MR takker alle der var med til at gøre dagen for 475 jubilæet for Chr. III s kongevalg til en festlig dag.

 

10.

Sognetur til museet for religiøs kunst i Lemvig den 29. august.

 

Tilmeldingsfrist den 21. august 2009.

 

11.

Personale-og menighedsrådstur i år. Økonomi.
 

Tuen er planlagt til den 3. oktober 2009. Henrik Lund, Peter Jøhnk og Susanne Husted planlægger turen.

 

12.

Henvendelse fra en ansat vedrørende reception i forbindelse med en rund fødselsdag.

 

I forbindelse med rund fødselsdag giver MR en gave. Man holder sig inden for de økonomiske rammer, som er udstukket af SKAT for skattefri gaver.

 

13.

Nyt fra udvalget til fornyelse af gudstjenestelivet.

 

Marianne Glasius, Henrik Lund og Hanne Lauritsen uddelte et udkast til fornyelse af gudstjenestelivet. Udkastet diskuteres den 24. august.

 

14. Tilbud fra kunstneren René van Uden om prøveophængning af krucifiks i Sct. Sørens hus.
 

Man siger ja til en ophængning i forbindelse med at lokale kunstnere kan udstille i foråret 2010.

 

15. Ny folder til kirken.
 

Henrik Lund kommer med forslag til næste møde om folderen.

 

16. Drøftelse af hjemmesiden.
 

MR retter henvendelse til webmaster med henblik på en mere brugervenlig hjemmeside.

 

17. Eventuelt, herunder meddelelser.
 

(der kan ikke træffes beslutninger under eventuelt).

Institutionen Skovly låner huset 17. september, 29. oktober og 26. november kl. 9-16.