Det sker
  Kirken
  Kristendom i dag
  Sogn
  Kontakt / Info

Sct. Sørens KirkeGl. Rye Sogn
Sct. Sørens Kirke

Forside - Kristendom - Værksted - Artikler - Forår 2008

 

  Teologisk værksted

    Prædikener
    Artikler
      August 2007
      Oktober 2006

    Salmevalg

  Konfirmander

  Minikonfirmander

  Sjælesorg/samtale

  Bøn

 

 


Artikel fra "Aktuelt i Gl. Rye"

Tro - at opdage Gud

Op al den ting

Digteren Brorson udfolder i en af de mest sungne salmer i salmebogen "Op al den ting, som Gud har gjort", hvad det vil sige at tro. Vi er med på en vandring i skoven og engen, går stille under nattehimlen, ser stjernerne og månen, rører ved sivet og vandet, mærker sandet og solens varme på kroppen. Alt det kalder troen frem hos Brorson. Tro er for ham at opdage Gud eller det hellige midt i livet.

Storheden i det almindelige - at opdage Gud

At tro er at opdage Gud. Der er mange forskellige erfaringer, som kalder troen frem i et menneske. Det er ikke kun vandringer i naturen, der får os til at opdage Gud, men også mødet med et andet menneske, et kærlighedsforhold, båndene mellem forældre og børn, venskaber, hvor der deles brød, vises hengivenhed, helbredes og kæmpes for det levendes værdighed og uerstattelighed, udvises forundrende omsorg osv.. Hverdagen er mærket af små overrumplende tegn, der bærer livets storhed i sig. Og heraf kommer troen. Den bor dybt inde i de erfaringer, som peger på det, der er større og mægtigere end os selv.
Almindeligvis regner vi med, at et menneske som tror, er et stærkt menneske. Den som tror er helstøbt, harmonisk, rolig, sikker og kontrolleret. Men sådan behøver det langt fra at være. Den troende er ofte et dybt splittet menneske. Det kan kæmpe med karaktersvagheder og neuroser, som ikke forsvinder med årene. Det er heller ikke fri for tab. Faktisk kan mennesket båret af tro let blive vippet ud af balance, endda af småting. Nogle gange bliver det overvældet af ukontrollerbare lidenskaber. Det kender kampen mellem det som det vil, og det som det ikke vil, - kampen mellem at forpligte sig og unddrage sig. Pauser med primitiv ansvarsløshed kommer meget let og bliver længe. Sådan er mennesket i tro, almindeligt og hverdagsagtigt. Der er ikke tale om noget usædvanligt, men om et menneske som gør daglige erfaringer, - et menneske på opdagelse i livet, et menneske som midt i dagen og natten finder, at tilværelsen er meget større end det selv, at dagen er mærket af Gud. Og det forandrer alt.

Tro - opgørets menneske

Hvad er så tro? Ja, først kan vi slå fast, at troen er ikke optagethed af facaden og pænheden, det perfekte og vellykkede. Den står ikke og falder med succes, og den sidder aldrig på tilskuerpladsen til tilværelsen, studerer ikke andres svagheder, jager ikke efter sensationer, bruger ikke livet til at kommentere det. Troen er opgørets menneske. Det er den, som vover at gå på opdagelse i livet igen og igen, den der er villig til at udlevere sig selv til andre og tør indrømme svagheder, den der ser hver morgen som en ny frisk mulighed og tænker: I dag kan alt ske, så jeg må hellere gå på opdagelse og møde den anden og de andre. Der er jo masser af store farveklatter i den grå hverdag, for tro er opdagelsen af, at Gud virkelig gør en forskel.

Troen på Gud gør en forskel. Den, der vover at gå på opdagelse i livet og tør gøre alvor af tilværelsens erfaringer, kan opleve, at Gud elsker sit menneske, - at han sætter mennesket fri. Livet forandres, fordi jeg oplever mig holdt af og sat ind i en sammenhæng, som er meget mægtigere end mig selv. Måske kan man ligefrem sige, at det er dybt fornuftigt at tro, fordi der er livsforvandlende mening i troen. Vel at mærke ikke troen forstået som en præstation, men tro som opdagelsen af Gud og det hellige der hvor man er lige nu.

Troens nødvendighed og nobelprismodtageren Imre Gertész

Den ungarske forfatter Imre Gertész sagde noget rammende om tro, da han modtog Nobelprisen i litteratur 2002. Hans erfaringer i livet har været stærkt præget af opholdet i en nazistisk koncentrationslejr. Her så han den mest brutale ondskab, men også den største menneskelige godhed udfolde sig på forbavsende vis mellem fangerne. Han udtrykker troen på Gud ved at sige følgende, idet han tager luften ud af alle dem, som skånselsløst kritiserer kristendommen og alt for ofte ender i spidsfindige diskussioner om der findes en Gud eller ej: "For mig er det vigtigste spørgsmål ikke, om Gud er til eller ej, men om vi lever som om Han er til. Jeg kan ikke acceptere et gudsbillede, der får mennesker til at spørge, hvorfor Gud tillod Auschwitz. Min Gud åbenbarer sig i mit håb til livet".

Gud viser sig i mit håb til livet. Sagt med andre ord behøver mennesker en stærk tro og et levende håb for igen og igen at gå på opdagelse i livet, se sig selv i øjnene og møde den anden. Det er forfatteren Imre Gertész erfaring fra Auschwitz. Troen på Gud gør en forskel. Nobelprismodtageren peger med sit livs særlige tyngde og historie på, at tro og håb er altafgørende for vores liv med hinanden. Det går ikke uden.

Troens forskel

Det ved Jesus godt. Gennem alle beretningerne om vores livs grundlæggende erfaringer viser Jesus, at det største man kan sige om et menneske er, at det har tro. Hver gang Jesus møder et menneske som tror, triumferer han. For her ser han et menneske, der hver en ny dag vover at gå på opdagelse i livet med et åbent sind og friske brændende øjne. Troen gør livet til en mulighed og ikke til en begrænsning. Derfor er det også dybt fornuftigt at tro på Gud. Det gør en forskel, og kristendom er fortællinger om troens forskel i og mellem mennesker.

Henrik Lund

Opdateret 01-Jul-2008