Artikel fra "Aktuelt i Gl. Rye"

Det lille menneske
- om vor Herre og kompetencen

Så lille et menneske

Så lille af vækst, at han må kravle op i et træ for at se, hvad der sker. Så lille, at han har svært ved at begå sig blandt de andre. Så lille, at de ikke regner ham for noget. Han er overset, ingen gør plads for ham eller træder til side. Så lille, at han end ikke har den mindste chance for at være med.
Sådan er situationen for Zakæus i Det Nye Testamente (Lukasevangeliet kap. 19). Han er på alle måder for lille, og jeg kan ikke lade være med at have ondt af ham, som han hænger der oppe i et træ. Her har vi billedet på mennesket, som er uden for; - mennesket, som er for lille og har svært ved at passe sig ind blandt de andre, - mennesket, der ikke kun er fysisk lille, men også føler sig for lille. Enhver, der har prøvet at blive den lille, ved præcis, hvordan Zakæus har det indeni. Man bliver overset og forbigået, betyder ikke rigtigt noget og har ringe værdi. Ingen vil åbenbart beskæftige sig med én, give tid og plads, lytte og samtale. Man er simpelthen ikke interessant nok, kan ikke byde ind med det, som der er brug for. Kort sagt er man for lille, alt for lille.

Fra synd til inkompetence

Havde Det Nye Testamente været skrevet i disse år, ville fortællingen om Zakæus have fået overskriften "Inkompetence". Og så ville der have stået: "Se, vor Herre går ind hos en inkompetent mand" i stedet for "se, han går ind hos en syndig mand". Det værste man kunne være på Jesu tid var synder, og det værste et menneske kan være i dag er inkompetent.

Zakæus har ikke den kompetence, der skal til for at færdes frit og acceptabelt blandt de lovlydige jøder. Han har ikke gået i den rigtige rabbinske skole og lever ikke efter jøderne regler for det sande liv i overensstemmelse med de religiøst funderede bud. Zakæus er derfor altid bagud, fordi han mangler den nødvendige kompetence. Kompetence vil sige evnen til altid at gøre det rigtige, at være på højde med enhver situation, konstant at have de rette kvalifikationer, - at have det som kræves for at begå sig. Og her kommer Zakæus til kort, for han er ikke opdateret i forhold til det omgivne samfund. Han passer ikke ind og er tydeligvis ude af form. Og det er noget af det værste, ved vi alle i dag. Det handler om at være i form, at være bevægelig, hele tiden fremstå som omstillingsparat, innovativ, dynamisk, selvstændig, sikker og stærk.
"Gør det du er god til", så kan du få masser af kredit, lyder fra banken. Udvikl dig selv og brug din knowhow, tag på kursus og bliv efteruddannet, følg med udviklingen, din viden og kunnen er forældet i morgen. Gør det for din egen og samfundets skyld, for nutidens synder er det inkompetente menneske.

Bongo og konen - Dopplers opdagelse: Gør kompetence-jagten os aggressive?

Den norske forfatter Erlend Loe skrev for et par år siden en tankevækkende bog med titlen Doppler. Bogen handler om menneskets jagt på kompetence, handler om, hvordan vi undgår at havne i Zakæus situation: At føle sig som en lille mand og blive et inkompetent menneske ingen vil have noget med at gøre. Hovedpersonen Doppler er en meget succesfuld person. Hør blot hans egen beskrivelse af sit liv:

"Jeg har gjort så meget.

Jeg har været så kompetent.

Jeg var kompetent i børnehaven. Jeg var kompetent i skolen. I gymnasiet var jeg afskyeligt kompetent, ikke bare fagligt, men også socialt. Jeg var kompetent uden at være fagidiot, uden bare at læse pensum, jeg var mere eller mindre oprørsk og fræk og behandlede mine lærere på kanten af det tilladelige, og alligevel foretrak de mig frem for de andre, og for at kunne klare det, skal man være kompetent på en nærmest grænseløst frastødende måde. Jeg var en kompetent studerende og fik en superkompetent kæreste, som jeg fik et kompetent ægteskab med blandt kompetente venner, efter at jeg var blevet tilbudt et job, der var så kompetent, at det sagde skråt op til alle andre kompetente stillinger. Senere har vi fået børn, som vi har opdraget på en kompetent måde, og vi har anskaffet os et hus, der har gennemgået en kompetent renovering. Jeg har i årevis gået rundt i al denne kompetence. Jeg er vågnet i den, er faldet i søvn i den…….." (Erlend Loe: Doppler, Gyldendal 2005, s. 42)

Sådan er Dopplers liv. En dag vælter han imidlertid på cykel, slår hovedet, og i bevidstløs tilstand mærker han en ro og fred, som han aldrig har oplevet før. Han opdager, at han har udviklet en voldsom aggressivitet over for livet, de andre og sig selv. Da han derfor kommer hjem til huset, pakker han nogle få fornødenheder sammen og tager op i skoven. På køkkenbordet skriver han en seddel: "Er gået en tur i skoven, I skal ikke vente med aftensmaden". Romanen beskriver herpå Dopplers liv i skoven, udfolder, hvordan han vælger at blive boende i skoven og vende kompetencen ryggen. Selv da konen fortæller, at de skal have deres tredje barn og hans orlov i skoven snart må slutte, fortsætter Doppler sit opgør. Han er i skoven blevet ven med elgen Bongo, hvis selskab han i stigende grad foretrækker frem for konen. Til sidst siger han farvel til konens fordringer og livet i byen, for Doppler vil ikke længere være kompetent, det gør ham så aggressiv. Livet i skoven med Bongo byder modsat på det mindst aggressive liv. Undervejs slutter sønnen sig til ham, og bogen ender med, at Doppler sammen med sønnen og Bongo drager ud på en missionsrejse. De forlader skoven for at tage i kamp, kæmpe til sidste mand "mod kompetencen og dumheden. For det er en krig, det derude. Det er en krig på kompetence".

Vor Herre og kompetencen

På flere måder minder Doppler i romanen om Zakæus. Doppler flygter ud i skoven, fordi han har det svært med at leve i kompetencens vold. Han kan ikke klare al den aggressivitet, som følger i kølvandet på at være kompetent. Zakæus kravler op i et træ, fordi han på næsten alle måder er fundet for lille og ikke lever op til tidens krav om at være et kompetent menneske. De bliver begge to små i kampen med kompetencen. Hver på deres måde afsondres de fra de andre.
Lukasevangeliets beretning om Zakæus fortsætter imidelertid, hvor romanen om Doppler slutter. Vi hører, at vor Herre kommer til det menneske, som føler sig lille. Han gæster den, hvis liv ser sådan ud, at han må kravle op i et træ, fordi han er uden for og ikke er regnet for noget som helst. Eller formuleret i nutidens sprog: Gud kommer til enhver, som kæmper med kompetencen, oplever utilstrækkelighed og indimellem har lyst til at flygte langt ind i skoven. Vor Herre ved godt, at vi i dag har kompetencen at slås med hver eneste dag. Derfor siger han til Zakæus og til os alle: Du er meget mere, end det du skal være god til, ja, du er meget mere end din kompetence eller mangel på kompetence. For Gud duer du, uanset hvordan du ligger på tidens kompetence-målestok. Bemærk, hvordan frelsen kommer til Zakæus hus, hvordan Gud gæster den som føler sig lille og synes inkompetent i forhold til de andre. Menneske, du er kompetent på forhånd, lyder det fra vor Herre. Et menneske behøver altså ikke kravle i træer eller flygte ud i skoven, fordi det bøvler med kampen om at være velkvalificeret. Gud gæster ethvert hus, uanset hvad.

Den største agtelse - stjernen og vandbærerne

Den indflydelsesrige tyske teolog Karl Barth siger, at vor Herre i liv, ord, lidelse, død og opstandelse udtrykker den største agtelse for menneskelivet, som overhovedet kan tænkes. For Gud er livet ikke et Tour de France med et felt bestående af vandbærere og stjerner, hvor kun den der først når toppen bliver præmieret. Hos Gud er hvert eneste menneske agtet, uanset dets kvalifikationer og kompetence, dets evner, talenter og træningstilstand. Derfor rummer Bibelen også godt nyt til det lille menneske og kompetence-kampen. Vi er meget mere, end det vi skal være gode til.

Henrik Lund